Skikken med at brænde en juleblok går tilbage til middelalderen – og endnu længere. Oprindeligt stammer traditionen fra Norden. Juleblokken er forbundet med de gamle vintersolhvervsfester i Skandinavien og andre dele af Nordeuropa, såsom Tyskland.
I sin oprindelige form var juleblokken et helt træ, som blev omhyggeligt udvalgt og bragt ind i huset med stor ceremoni. Den tykkeste ende af træet blev lagt ind i ildstedet, mens resten af træet rakte ud i rummet. Blokken blev antændt med gløderne fra forrige års juleblok, som var blevet gemt og bevaret omhyggeligt. Træet blev langsomt skubbet ind i ilden gennem de tolv juledage. Det blev betragtet som vigtigt, at genantændelsen blev udført af en person med rene hænder. I dag, hvor de fleste har centralvarme, er det naturligvis svært at brænde et helt træ!
I Provence i Frankrig er det en tradition, at hele familien hjælper med at fælde juleblokken, og hver aften brænder man lidt af den. Hvis der stadig er noget tilbage af blokken efter Helligtrekongers aften, gemmes den i huset indtil næste jul som beskyttelse mod lynnedslag! I dele af Holland gjorde man det samme, men blokken skulle opbevares under en seng. I nogle østeuropæiske lande blev juleblokken fældet om morgenen juleaftensdag og antændt samme aften.
I Cornwall i England kaldes juleblokken “The Mock.” Her bliver blokken tørret, og barken fjernes, inden den bringes ind i huset for at blive brændt. I England var det også tradition for bødkerne (eller “Coopers,” som bødkerne blev kaldt) at give deres kunder gamle træstammer, de ikke kunne bruge til tøndefremstilling, som juleblokke. (Sjovt nok er mit efternavn Cooper, men jeg laver ikke tønder! Min oldefar ejede dog en fabrik, der fremstillede vandrestokke!)
Skikken med juleblokken bredte sig over hele Europa, og forskellige træsorter blev brugt i forskellige lande. I England brugte man traditionelt egetræ; i Skotland birketræ; og i Frankrig kirsebærtræ. I Frankrig drysser man desuden vinen over blokken, inden den brændes, så den dufter dejligt.
I Devon og Somerset i England bruger nogle mennesker en stor buket askegrene i stedet for en juleblok. Denne tradition stammer fra en lokal legende om, at Josef, Maria og Jesus frøs meget, da hyrderne fandt dem juleaften. Hyrderne samlede derfor nogle grene for at tænde et bål og varme dem.
I nogle dele af Irland bruger folk et stort lys i stedet for en juleblok, og dette lys tændes kun på nytårsaften og Helligtrekongers aften.
Der findes også kemikalier, man kan drysse over juleblokken for at få flammerne til at brænde i forskellige farver!
• Kalium-nitrat = Violet
• Barium-nitrat = Æblegrøn
• Borax = Skarp grøn
• Kobbersulfat = Blå
• Bordsalt = Lys gul
Juleblokkens aske blev betragtet som særligt god for planter, og det er korrekt, da træaske indeholder meget kalium, som fremmer blomstringen. Men hvis man smed asken ud juledag, blev det anset for at bringe uheld.
En chokolade-juleblok, eller ‘Bûche de Noël,’ er i dag en populær julespise i Frankrig og Belgien, hvor den på flamsk kaldes ‘Kerststronk.’
Denne dessert består af en chokoladeroulade med fyld af flødeskum. Udenpå dækkes den med chokolade eller chokoladeglasur og pyntes, så den ligner en træstamme med bark. Nogle vælger at dekorere yderligere med marcipansvampe!