Prøv de 5 tibetanere


Tidligere i mit liv lavede jeg dagligt, hver morgen, de 5 tibetanere, og jeg VED hvor effektive de er for sund krop og sind, spænstighed, fleksibilitet – både fysisk og psykisk mm. På det seneste er jeg igen begyndt at lave dem dagligt, og det føles så godt og vitaliserende. Mine kinder blusser, og livsenergien strømmer levende, legende og frit gennem kroppen, når jeg har udført riterne.

Herunder er en beskrivelse af de 5 tibetanere, på skrift til inspiration.

De 5 tibetanere er en super lækker og effektiv træning, som kan klares på 20 minutter. Udfør dem dagligt, og oplev en markant forandring i din trivsel og dit energiniveau.

Sæt tyve minutter af til at lave De 5 tibetanere hver dag, og din krop vil blive yngre og mere spændstig.

SÅDAN KOMMER DU I GANG MED DE 5 TIBETANERE

De 5 tibetanere er fem enkle yogaøvelser, som du bruger 20 minutter på at lave hver dag. Og resultatet: øget knoglemasse, spændstige muskler, bedre fordøjelse, afgiftet krop, perfekt hormonbalance, drænet lymfesystem, nul stress, dobbelthage og elskovshåndtag.

De 5 tibetanere er bygget på baggrund af den kinesiske, taoistiske tro på, at sygdom er et resultat af, at energistrømmen i kroppen er blokeret. Det sker, hvis de to modsatte energier Yin og Yang, som sammen holder orden på den universelle livskraft, ikke er i harmoni med hinanden.

Et langt og sundt liv
Blandt andet gennem de fem riter vil disse blokeringer forsvinde, så livsenergien igen kan strømme frit og sætte helbredende kræfter i gang. Ifølge hinduistisk tænkning aktiviserer og harmoniserer riterne kroppens energicentre, chakraerne, og giver et langt og sundt liv.

Kan laves når som helst
Det tager mindre end 20 minutter at gøre alle 21 rotationer af hver rite, som øvelserne kaldes. Det anbefales dog at begynde med tre rotationer af hver rite i den første uge, fem rotationer den anden uge, syv rotationer den tredje uge etc. Indtil du kan køre alle 21 rotationer i træk. Øvelserne kan gøres når som helst både morgen, middag og aften.

Riterne

Rite 1 – Jeg er i harmoni med mig selv
Stå oprejst, stræk armene vandret ud til siden. Drej rundt om dig selv i urets retning (fra venstre mod højre). Du bliver måske lidt svimmel. Drej kun så længe, som du kan holde det ud.

Rite 2 – Jeg lever bevidst ud fra mit centrum
Liggende – hæv hovedet og benene (hovedet først). Hold lænden i gulvet. bøj evt. knæene. Indånding når du løfter hovedet og benene.
Udånding når du sænker benene og hovedet.

Rite 3 – Ubegrænset energi strømmer gennem min krop
Stå på knæene – bøj hoved og hals bagover. Start med at presse hagen mod brystet, bøj bagover i en blød bue (indånding), pres hænderne mod balder eller lår. Kom tilbage på udåndingen.

Rite 4 – Jeg er levende og stærk
Sid ret op med strakte ben – løft kroppen til en bro. Start med at strække nakken og lægge hagen mod brystet. Løft kroppen op på en indånding. Sænk kroppen på en udånding.

Rite 5 – Min krop og mine tanker er fleksible
Lig på maven – hænderne i gulvet ud for skuldrene. Kroppen hænger, du støtter på tæerne og hænderne, kig op i loftet. Løft nu bagdelen op på en indånding. Sænk på udåndingen.

Læs eventuelt mine indlæg om tørbørstning  og facerollere, som også er tusindårige gamle skønhedstraditioner fra den den kinesiske, taoistiske tradition. Jeg er virkelig på alle måder vild med taoismen, de havde/har altså fat i noget dybt relevant og essentielt, når det kommer til skønhedspleje, balance og holitisk sundhed.

Tak fordi du læste med! Skriv gerne en kommentar, hvis du føler for det. Kærligst, Olympia

EmediateAd


Net Orders Checkout

Item Price Qty Total
Subtotal 0,00 kr
Shipping
Total

Shipping Address

Shipping Methods