Hvordan opstår seksuelle afvigelser?



Jeg går og grubler over menneskehedens mutationer for tiden. De ryster mig. Det ryster mig, at høre flere og flere detaljer i den tragiske sag om Kim Wall. Jeg er chokeret over at indse, at der vitterligt findes mennesker, der tænder seksuelt på død, på at pine og dræbe et andet menneske. Jeg forstår det overhovedet ikke, og det går mig på, at aspekter af det menneskelige er så fucked up.

Det kollektive sind er forurenet, og vi drøner derudaf i fuld fart, med diverse usund levevis, materialisme, afhængighed af substanser, bekræftelse, hinanden, internettet, kontakt mv mv – vi lever i en afhængighedsbaseret kultur, med mangel på nærvær, indre tomhed mv.

For nyligt var det fremme i medierne, at en kvinde havde voldtaget sin 4 årige søn, efter ordre fra een eller anden mand på et eller andet internetforum. Disse ondskabsfulde og sygelige seksuelle overgreb på børn synes at ekspandere, og internettet accellerer i uhyggelig grad denne deroute. Hvor skal det dog ende…

I dag læser jeg så i medierne, om endnu en seksuel afviger – en 47 årig pædagogmedhjælper og spejderleder, som ihvertfald siden 2011, på anden måde end samleje, har voldtaget små børn i daginstitutionen, på puslebordet, og taget billeder og videoer af ugerningerne…(Det er så (heldigvis) politiets bevis). I Sydafrika står den danske mand, der har voldtaget et barn, har menneskeliv på samvittigheden, og som havde en samling af klitorisser, han havde skåret af kvinder under bedøvelse, til dom.

Der er åbenbart også et bredt marked på på det mørke internet, for disse sygelige seksuelle afvigelser. Et eller andet sted er alt dette så fortvivlende, og jeg vil så gerne forstå hvorfor det dog sker, hvordan kan mennesker blive så afstumpede – og hvordan kan vi dog kan forandre det…

Det er stærkt tabuiseret, det er emner fra de værste rådne skyggeafkroge i menneskesindet, men jeg føler mig nødsaget til at belyse emnet, fordi det skræmmer, bekymrer, foruroliger mig. Jeg ønsker mine børn vokser op i en lys verden med optimistiske fremtidsperspektiver, og jeg har følelsesmæssig kvalme over denne eskalering af vanvid…

Herunder følger en redegørelse på, hvad jeg har læst mig frem til, vedrørende seksuelle afvigelser. Det står himmelråbende klart og tydeligt, at vi må gøre hvad vi kan hver især, for at skabe en bevidst evolution og føre menneskeheden i en sund udviklingsretning. Vi har et kæmpe ansvar som forældre – som mennesker. Vi bliver nødt til at helbrede os selv og vores traumer, omfavne vores skygger, udvide vores bevidsthed – og sende lys med vores efterkommere, ind i fremtiden! Barndommen genudsendes ikke.

Hvordan opstår afvigelserne(parifilier)

Freud redegjorde for, at mennesket er født som seksuelle individer og er ”polymorft perverse”, altså at alle mennesker indeholder en latent disposition for at udvikle det, han kaldte for afvigende seksualitet. Afvigende i forhold til den definerede normal af kønsorganernes forening i samleje, udløsning af seksuel spænding og en midlertidig dæmpning af seksualdriften.
Med andre ord tilfredsstillelse af den grundlæggende naturlige, biologiske drift, som vi alle indeholder, og som udspringer af behovet for at sikre artens beståen – lige indtil vi bliver lystne igen.
Barndomstraumer
Mens Freud mente, at udviklingen af seksuelle afvigelser skyldtes, at vi ”sad fast” i et af de tidlige seksuelle udviklingsstadier, forskede Robert J. Stoller i 70’erne i, at udviklingen af vores seksualitet i langt højere grad er et udtryk for vores måde at hele barndomstraumer.
Barndomstraumer er oplevelser, som sætter sine spor i os. De er definerede af, at det er barnets unikke opfattelse, der afgør om en given oplevelse bliver til et traume. Barndomstraumer er personlige, smertefulde oplevelser, der giver os en følelse af at blive svigtet, forladt eller ikke at være gode nok. Traumer bunder i en følelse af at være forkert og værdiløs.
Dette er behæftet med følelsen af skam. Uden skammen ville traumet ikke blive til et traume. Skam er medfødt. Og vi har brug for den sunde skam, så vi kan føle anger, sige undskyld og have en sund samvittighed.
Det er den usunde skam (som opererer på et ubevidst plan), der former os. Den usunde skam er en socialt induceret skam over den, vi inderst inde er. At vi ikke er gode nok, som vi er. En form for skam, der sidder som et sort, dybt hul inde i os, og som vi hele livet forsøger at dække over og kompensere for.
Skam og ophidselse
Det er vigtigt at understrege, at vi alle har barndomstraumer. Vi bærer alle rundt på oplevelser, der har givet os en følelse af svigt, af forkerthed og skam. For hovedparten af menneskeheden gælder, at disse traumer er placeret og henlagt i skyggesiden af vores sind. Langt de fleste af os tænker ikke til daglig bevidst over vores barndomstraumer.
Barndomstraumer er en kolosal drivkraft og har været med til at forme os som individer, vores selvbillede og vores liv. Mange store valg i livet er styret af vores ønske om at hele barndomstraumet. Det foregår på et helt ubevidst plan og er vores ønske om at vende tilbage til den oprindelige tilstand, hvor vi var hele. Hvor vi følte os accepterede og elskede betingelsesløst. Det er en naturlig drift mod at genopleve sorgløsheden igen – tilstanden, vi var i lige efter fødslen.
Hvis disse traumatiserende oplevelser så ikke kun indeholder et element af skam, men også indebærer ophidselse, kan det påvirke vores seksualitet og seksuelle præferencer.
Altså: Har vi i vores barndom haft en eller flere oplevelser, der har involveret både skam og seksuel ophidselse, vil det have afgørende indflydelse på vores seksuelle præferencer som voksne. Vi bruger seksualteten til at kompensere for tidlige traumatiske oplevelser.
Den tyske psykoterapeut og sexolog Gunter Schmidt udtrykker det således:
”I sexualiteten ligger nøglen til det enkelte menneskes drifts- og relationshistorie og historien om dets kønsidentitet. Vores sexualitet er et koncentreret billede af disse erfaringer.”
Gentagelsens tvang
Vores tilknytningsmønstre har også stor indflydelse på vores seksualitet – på vores fantasier og vores seksuelle behov.
Er vi vokset op med en sund tilknytning til vores mødre, hvor vi oplevede et afbalanceret forhold mellem tryghed og muligheden for at udvikle os individuelt, vil vi have gode chancer for at udvikle et sundt forhold til sex og seksualitet. Vi lærer at integrere intimitet og gensidighed i vores kærlighedsforhold.
Er vi derimod vokset op i dysfunktionalitet med for meget omklamring, afhængighed, ustabilitet, vold eller svigt, udvikler vi snarere et misforhold til os selv og vores egen seksualitet. Og det bliver mere udfordrende at skabe sunde, nære relationer, hvilket igen kan vanskeliggøre intimitet og nærhed.
Parafilier/afvigelser udvikles af vores underbevidsthed for at tjene som en slags kompensation eller redningsforsøg for den manglende omsorg og en kompensation for følelsen af at være forkert og skamfuld. Det starter med fantasier. Da udlevelsen af parafilien jo kun er en måde at håndtere at leve med traumet, løser det aldrig noget.
Den indre konflikt bliver aldrig bearbejdet, men blot fastholdt. Ofte føler den parafile et stigende behov for at gentage de seksuelle ritualer. For hver gang føles også skammen. Og følelsen af distance. Manglen på accept og kærlighed. Som samtidig er den udløsende faktor.
Ironien ligger i, at parafilier opstår på grund af en dysfunktionel familiestruktur og opvækst. Dysfunktionalitet skaber lavt selvværd og stort selvhad. Det er på én gang det samme selvhad, der driver den parafile til sin handling, der igen forstærker selvforagten og skammen.
Ifølge professor Bo Møhl involverer parafilien en fra barndommen medbragt utryghed, og når utrygheden overvindes, opleves en tryghed og seksuel ophidselse. Folk med parafilier opsøger altså angstprovokerende oplevelser, de havde som børn. Konfrontationen giver et seksuelt kick.
Psykoser kan føre til ‘unikke’ afvigelser
 Alle parafilier har en forhistorie. Nogle parafilier er så specielle, at der sandsynligvis kun er et menneske, der har dem. De opstår, fordi man er psykisk syg og derfor har fået en psykose. Når man er psykotisk, kan man ikke forholde sig til realiteterne på samme måde som psykisk raske mennesker. Man har simpelthen svært ved at skelne mellem, hvad der er virkeligt, og hvad der er uvirkeligt. På den måde kan man opbygge nogle ret vilde tanker om, hvad der er seksuelt ophidsende.
 Sådan opstår de udbredte parafilier
Det er svært at sige noget generelt om de parafilier, der opstår, fordi man er psykotisk. Anderledes er det med de mere udbredte parafilier, hvor forklaringen kan findes i et komplekst samspil mellem tre faktorer:
  • Biologi. Kroppen er indrettet til at blive seksuelt ophidset, når den bliver stimuleret. For de fleste mænd er en nøgen kvindekrop stimulerende, men for transvestitten er kvindetøj stimulerende. Det er ikke biologien, der bestemmer, om det ene eller andet tænder os. Mennesker med en parafili har hverken anderledes hjerner eller en anden hormonsammensætning i kroppen end alle andre. Så nok er vores biologi årsag til, at vi bliver stimulerede. Men hvad vi bliver stimuleret af, afhænger af vores sociale oplevelser og vores psykologi.
  • Oplevelser i sociale sammenhænge spiller en stor rolle. Særligt dem, du har haft som helt lille barn. Hvis du havde en sund tilknytning til din mor, hvor hun hverken omklamrede dig eller afviste dig, så er der gode chancer for, at du får en almindelig seksualitet. Hvis ikke, så bliver seksualiteten et sted, hvor du forsøger at kompensere for de tidlige oplevelser, du havde.
  • Psykologi. Har du ikke oplevet tryghed i den tidlige barndom, vil du kompensere som voksen – og den kompensation kan være en parafili. Parafilien involverer noget, du er utryg ved, og når du overvinder den utryghed, oplever du tryghed og seksuel ophidselse.

»Det er videnskabeligt dokumenteret at vi gentager de samme mønstre, vi oplevede som helt små. Hvis du lå tryg ved dit mors bryst, vil den oplevelse være husket i din krop, når du lægger dig sammen med en nøgen krop som voksen.«

»Men har man en forstyrret tilknytning, vil det vise sig i ens evne til at indgå i intime sammenhænge. Dem, der har oplevet tryghed, vil kunne integrere intime oplevelser og have en uproblematisk seksualitet. Dem, som ikke oplevede tryghed, søger den på andre måder – gennem parafilier,« – Bo Møhl

»Folk med parafilier går tilbage til nogle angstprovokerende oplevelser, de havde som børn. Dem konfronterer de sig med og får et seksuelt kick ud af.«

»En mand med fascination for kvindetøj er typisk vokset op et sted, hvor hans køn var truet. Han kan være vokset op i en atmosfære, hvor han ikke fik lov til at være dreng. Derfor er han angst for, at hans køn bliver udslettet.«

»Som voksen tager han kvindetøj på og udsætter sig på den måde for det værst tænkelige: at hans køn bliver destrueret. Han overvinder barndommens afmagt og passivitet, og som voksen er han aktiv i den proces, men kommer ud på den anden side og føler sig seksuelt opstemt,« siger Bo Møhl

Pædofile skal lære at håndtere deres parafili

Nogle mennesker lader deres parafilier forblive seksuelle fantasier. De bruger dem kun, når de onanerer. Andre føler en stor trang til at udleve dem. Pædofile krænker og skader andre mennesker med deres seksualitet, hvis de fører den ud i livet.

Søg hjælp, hvis du skader dig selv eller andre

Hvis først man skader eller krænker andre mennesker – eller sig selv – med sin seksualitet, er det vigtigt, at man søger behandling. Så kan man få nogle redskaber til at håndtere sin parafili.

»I forhold til pædofile gør vi meget ud af at hjælpe dem med at kunne forudse risikosituationer. For eksempel er det en god idé at holde sig væk fra svømmehaller, hvor der er nøgne og letpåklædte børn.«

»Vi hjælper dem med at finde ud af: Hvad kan du gøre for at undgå at falde i? Vi kan ikke fjerne din parafili, men vi kan lære dig at styre den, så du kun bruger den i forbindelse med masturbation,« siger Bo Møhl.

Hvis du går rundt med en parafili, der kan være til skade for dig selv eller andre, kan du kontakte en sexologisk klinik for at få hjælp. De findes både i Jylland og på Sjælland.

Fakta

Der er flere mænd end kvinder med parafilier. Det vidner blandt andet en stor svensk spørgeskemaundersøgelse om. Den har kastet lys over svenskernes forhold til udvalgte parafilier. Et repræsentativt udsnit blandt 18-60-årige afslørede, hvor vidt de i løbet af livet have udlevet følgende parafilier: • Ekshibitionisme: Mænd (4,1%), Kvinder (2,1%) • Voyeurisme: Mænd (11,5%), Kvinder (3,9%) • Transvestisk fetichisme: Mænd (2,8%), Kvinder (0,4%)

Kilder: Langström og Seto (2006) / Langström og Zucker (2005)

Kilder:

Videnskab

Kommunikationsforum

Her er en alfabetisk liste over seksuelle dialekter/parafilier.

Tak fordi du læste med! Skriv gerne en kommentar, hvis du føler for det. Kærligst, Olympia




Indsend en kommentar


Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort



Net Orders Checkout

Item Price Qty Total
Subtotal 0,00 kr
Shipping
Total

Shipping Address

Shipping Methods