Nøgenhed

Der er en del mænd, både indenlands og udenlands, der har kontaktet mig på det seneste, som er draget af at jeg også udtrykker mig med nøgenhed, har fået opfattelsen af at jeg er naturist/nudist, og de vil gerne have råd til hvordan de selv kommer i gang med at være det. Eller de vil i kontakt, fordi de er tændte af mine billeder.

Men jeg opfatter ikke mig selv som naturist - jeg har aldrig opsøgt steder for at være nøgen, og kan ikke se mig selv på naturist campingpladser osv. Og mine opslag er ikke en seksuel invitation.

Jeg har førhen været enormt genert og også haft mange komplekser omkring min krop, dette har jeg dog i høj grad fået healet ved at være nøgen blandt andre mennesker i saunasammenhænge.

I begyndelsen gik jeg i fællessaunaen i Christianias badehus, hvor der er en ganske afslappet wellness stemning. Siden har jeg været så heldig at erhverve mig medlemskab i vinterbaderklubben på Helgoland, hvor jeg hovedsageligt færdes på kvindeafdelingen, og blot bruger fællesafdelingen med begge køn, hvis jeg deltager i saunagus.

I Danmark er den overordnede tradition at man skal have badetøj på, når man går i de fleste spa. I Tyskland er det istedet helt naturligt, at man er nøgen. Det koncept kan jeg godt lide, og det har vitterligt intet med noget seksuelt at gøre.

Men det er behageligt at være nøgen, solbade nøgen, svømme nøgen, ligge eller sidde i saunaen nøgen, det er meget naturligt. Om vinteren er det klart smartest at tage havdyppene uden tøj, da badetøjet hurtigt gør følelsen af kulde ganske klæbende. Og dresskoden i saunaerne er simpelthen bare nøgen, dette i høj grad for at skåne brædderne i saunaerne og for at forhindre meget høj luftfugtighed.

Jeg er kunstner, og jeg kan godt lide at bruge min egen krop og dens former, til at skabe kunst og æstetiske stemninger/udtryk, og det er jeg blevet lidt glad for at gøre på fotos, indenfor sociale mediers nøgenhedsreglementer. Førhen har jeg lavet en del abstrakte malerier, hvor jeg med maling lavede aftryk af min nøgne krop på lærreder. Min krop er mit helt eget personlige fartøj gennem dette liv, jeg må vel bruge den og eksponere den, som det behager mig selv mest, og ikke ud fra hvad andre finder passende.

Er jeg exhibitionist, er jeg også blevet spurgt? Exhibitionisme består i en tvangstanke eller stærk lyst til at fremvise sit køn til ikke-anende fremmede. Dette er ikke et behov jeg har eller dyrker.

Nogle få har ytret at de finder mine opslag pinlige og upassende, en enkelt mand har på et tidspunkt henvendt sig til mig, fordi han synes jeg gjorde mig selv til grin. Selv kan jeg vitterligt ikke se mine delinger som hverken upassende, pinlige eller til grin, men folk skal være helt velkomne til at mene hvad de mener.

Min krop har skabt, båret, født, ammet 5 børn på naturlig vis. Jeg har altid haft en masse komplekser omkring min krop og mit udseende, efterstræbt perfektionisme uden at (kunne) opnå det. Altid været træt af ting ved mit udseende, syntes min mave var/er for tyk eksempelvis.

Da jeg var ung teenager havde min mor en rigtig uhensigtsmæssig tilgangsvinkel til mit udseende, - på et tidspunkt hvor jeg var i bad, kom hun på badeværelset og så jeg havde fået behåring på benene. Det mødte hun med en art væmmelse, udtrykte det var ulækkert, og at jeg skulle se at få det fjernet. Hun fortalte mig på et andet tidspunkt, at min moster syntes det var grimt, at jeg havde en så høj pande, og at jeg blev nødt til at klippe mit pandehår, for at skjule den. Hvilket jeg så gjorde. Og hendes hån, væmmelse, kritik gjorde mig usikker og jeg udviklede virkelig dårlig selvtillid og stor selvkritik. Således kan forældre så let overføre deres ubevidsthed, og egne hæmninger og komplekser på deres børn, og det ønsker jeg virkelig ikke selv at gøre.

Jeg var usikker på mit ydre, på mit indre, og var altid i tvivl om hvordan man var et ‘rigtigt menneske’. Først med tiden indså jeg, at man er et rigtigt menneske, ved at lytte indad.

Jeg har, grundet stofskiftesygdom oplevet en vægtforøgelse, hvor jeg oplevede pludselig at veje mere end 15 kilo over min optimalvægt, hvor min talje forsvandt, jeg så evigt gravid ud, havde dobbelthage og følte en håbløs selvlede.

Og derfra har jeg dedikeret mig til en vægttabsproces, som stadig er aktiv, som gradvist giver mig en tryggere og mere behagelig følelse af at være mig selv, og føle mig stærk, tiltalende og sensuel. Det er vigtigt for mig, at føle mig dejlig, og vigtigt at omfavne det jeg nu engang er, også med al den fejlbarlighed, som det at være mig, både psykisk og fysisk, rummer. Hvile i det der er mig.

Og som kunstner, er jeg bare et menneske som udtrykker mig og næres af at dette udtryk får et publikum, sådan trives jeg bedst og føler mig levende. Det er vel alene op til mig selv, at vurdere hvad jeg skal og bør dele? Det er ihvertfald sådan jeg gør og lever, og måske kan dette skabe positiv inspiration eller berigelse for nogle af de som betragter. De som det ikke gør for, må kigge den anden vej. Jeg lever jo ikke for at tilfredsstille andre menneskers forventninger til mig, men blot for at være mig i så stor balance som det nu er muligt.

For mig er afslappet nøgenhed naturligt og smukt. Og ikke blot den fysiske nøgenhed, men også den psykiske - den hvor vi tør være det vi er, tale hudløst og ærligt, være følsomme og oprigtige, have tillid og mod til at tage chancer, udtrykke os, række ud, leve til fulde.