Sådan genkender og håndterer du konspirationsteorier

Tag dig i agt: Under covid-19-pandemien er der sket en stigning i antallet af skadelige og vildledende konspirationsteorier, som langt  primært spredes online. Det kan være svært at genkende dem eller vide, hvordan man bedst håndterer dem.

Hvad er konspirationsteorier? Hvorfor spredes de?

1. Hvad er de?

Troen på, at magtfulde kræfter i al hemmelighed og med onde hensigter manipulerer med visse begivenheder og situationer bag kulisserne.

1. Det påstås, at der er en hemmelig sammensværgelse.
2. Der er en gruppe af sammensvorne.
3. Der findes "beviser", der synes at underbygge konspirationsteorien.
4. De giver fejlagtigt indtryk af, at intet sker uden grund, og at der ikke findes tilfældigheder. Intet er, som det ser ud til, og alt hænger sammen.
5. De deler verden op i godt og ondt.
6. De gør mennesker og grupper til syndebukke.

3. Hvorfor spredes de?

De fremstår ofte som en logisk forklaring på begivenheder eller situationer, som er vanskelige at forstå, og de giver en falsk fornemmelse af, at man handler og har kontrol over tingene. Dette behov for at forstå tingene bliver større i tider med usikkerhed, f.eks. under covid-19-pandemien.

Konspirationsteorier begynder ofte som en mistanke. De stiller spørgsmål ved, hvem der drager fordel af en begivenhed eller situation, og dermed identificerer de samtidig de sammensvorne. Alle "beviser" fordrejes, så de underbygger teorien.

Når konspirationsteorier har slået rod, kan de hurtigt vokse sig større. De er svære at modbevise, fordi alle, der prøver på det, betragtes som en del af sammensværgelsen.

5. Folk spreder konspirationsteorier af forskellige årsager:

De fleste tror selv på dem. Andre ønsker bevidst at provokere, manipulere eller sætte personer eller grupper af personer i et dårligt lys. Pas på: De kan komme fra mange kilder, f.eks. internettet, venner og slægtninge.

Det første skridt i retning af at forhindre konspirationsteorier i at opstå og spredes er at vide, at de findes. Pas på. Stop spredningen.

Hvad er en ægte konspiration?

Der findes både store og små konspirationer (sammensværgelser). De handler som oftest om enkeltstående og selvstændige begivenheder eller enkeltpersoner, f.eks. mord eller statskup. De afdækkes af whistleblowere og medierne ved hjælp af fakta og beviser, der kan kontrolleres.

Vil du høre om en ægte konspiration? I 2006 fastslog den amerikanske distriktsdomstol i Washington DC, at store tobaksvirksomheder havde gjort sig skyldige i en sammensværgelse. I årtier havde de for at opnå øget salg skjult dokumentation for de sundhedsrisici, der er forbundet med rygning. (LA Times, 2006)

Tjek dine kilder. Hvis du er i tvivl, så lad være med at dele det. Stop spredningen.

Alle går rundt med fordomme og frygt, som kan føre til, at man begynder at tro på en konspirationsteori.
Hvor kommer min frygt, min tro og mine værdier fra?

Spørg dig selv: Hvorfor tror jeg på det, jeg tror på?

• Hvad er min frygt, min tro og mine værdier?
• Hvordan påvirker de mine beslutninger og den måde, jeg omgås andre på?
• Har jeg fordomme, og tror jeg på stereotyper? Hvorfor?
• Føler jeg mig dårligt stillet? På hvilken måde?
• Føler jeg et behov for at skyde skylden på andre? Hvorfor?
• Hvordan vælger jeg mine informationskilder?
• Har det ændret sig siden covid-19?

Covid-19 er skræmmende. Det er helt normalt at føle, at det hele er lidt overvældende, og at man har behov for nogle svar.
Husk: Ingen er ansvarlig for, at virusset opstod, men vi kan alle bidrage til at bremse udbruddet.

Vær opmærksom på informationsoverbelastning. Stol kun på bekræftede oplysninger. Stop spredningen.

Konspirationsteorier er ofte rettet mod eller diskriminerer en hel gruppe, der opfattes som fjenden bag en virkelig eller imaginær trussel. De polariserer samfundet og giver næring til voldelig ekstremisme. Selvom de fleste af dem, der spreder konspirationsteorierne, selv tror på dem, er der andre, der kynisk udnytter dem for at opnå et bestemt formål.

• De identificerer en fjende og en hemmelig sammensværgelse, der truer folks liv eller tro og udløser en forsvarsmekanisme, der kan føre til forskelsbehandling, retfærdiggøre hadforbrydelser, og som kan udnyttes af voldelige ekstremistiske grupper.
• De spreder mistillid til offentlige institutioner, hvilket kan føre til politisk apati eller radikalisering.
• De spreder mistillid til videnskabelige og medicinske oplysninger, hvilket kan få alvorlige konsekvenser.

Pas på: Grupper i samfundet, der opfattes som "fremmede", er særligt udsatte som mål for konspirationsteorier, hadefuld tale og misinformationskampagner. Det er ofte personer af anden etnisk oprindelse, religion eller seksuel orientering. I forbindelse med covid-19 er specifikke grupper med urette jævnligt blevet beskyldt for at sprede virusset i Europa. Det kan f.eks. være personer af formodet asiatisk oprindelse, jøder, muslimer, romaer og personer, der identificerer sig som LGBTI+ (FRA, 2020).

Konspirationsteorier kan have alvorlige konsekvenser. Tag dem alvorligt. Tjek fakta, inden du deler. Stop spredningen.

Ikke alle konspirationsteorier handler om jøder, men jøder har gennem århundreder været mål for konspirationsteorier. Jøder har med urette fået skylden for kriser som f.eks. sygdomme, krige og økonomiske kriser.

Nogle af de mest almindelige antisemitiske fortællinger handler om, at "jøder" styrer regeringen, medierne eller bankerne med ondsindede hensigter. På trods af omfattende historiske beviser for det modsatte påstår nogle antisemitter, at holocaust blev forårsaget af jøderne selv, eller at det aldrig har fundet sted.

• Åbenlyst fornærmende og nedsættende sprogbrug
• Implicit og kodet antisemitisk sprog (f.eks. "East Coast elites" i USA)
• Sammenkædning af en påstået sammensværgelse med jødiske enkeltpersoner eller grupper (f.eks. Rothschild-familien eller filantropen George Soros) eller med Israel
• Henvisninger til Zions Vises Protokoller, en forfalsket pamflet med en påstået jødisk plan for global dominans, der nævnes i mange antisemitiske konspirationsfortællinger.

Antisemitisme er en form for diskrimination. Tjek fakta, inden du deler. Stop spredningen.

Sådan kommer du konspirationsteorierne i forkøbet, og sådan afliver du dem

Det er en udfordring at standse udbredelsen af konspirationsteorier. Der findes ikke nogen universalløsning. Det afhænger af eksponeringsniveauet. Folk, der fuldt og fast tror på konspirationsteorier, er ekstremt vanskelige at nå ind til.

Niveau 1: Lav eksponering for konspirationsteorier

Kom dem i forkøbet – Man er mindre modtagelig over for dem, når man er blevet gjort opmærksom på problemet

1. Advar på et tidligt tidspunkt folk om, at der findes konspirationsteorier.
2. Tilskynd folk til at tænke rationelt, stille spørgsmål og tjekke fakta.
3. Advar folk om argumenterne bag de mest almindelige konspirationsteorier om covid-19 og de vigtigste træk ved konspirationstankegangen – mistillid til officielle budskaber, immunitet over for beviser på det modsatte og omfortolkning af vilkårlige begivenheder som en del af et bredere mønster.

Niveau 2: Høj eksponering for konspirationsteorier

Aflivning – fakta og logik er vigtig

Det skal du gøre

1. Fokuser på de fakta, du ønsker at kommunikere ud, og ikke på den myte, du vil aflive.
2. Vælg dit mål – forfatteren, kilden eller logikken bag konspirationsteorien.
3. Sig altid klart og tydeligt, at oplysningerne er forkerte, inden du henviser til en konspirationsteori.
4. Giv en alternativ forklaring, der er baseret på fakta.
5. Brug om muligt visuelle hjælpemidler til at underbygge din argumentation.

Det skal du ikke gøre

1. Læg ikke ud med at fokusere på konspirationsteorien. Undgå at forstærke den.
2. Undgå at give for mange oplysninger.

Sådan taler du med en, der fuldt og fast tror på konspirationsteorier

Mange konspirationsteoretikere er urokkelige i deres tro. Hele deres liv og verdensbillede er centreret omkring konspirationsteorierne.

Når du taler med en person, der fuldt og fast tror på en konspirationsteori, skal du være opmærksom på følgende:

• Ethvert argument, der modsiger konspirationsteorien, kan betragtes som et bevis for, at du er en del af sammensværgelsen, og derigennem styrke personen i sin tro.
• Vedkommende tror sandsynligvis på mere end én konspirationsteori.
• Vedkommende vil sandsynligvis kæmpe hårdt for at forsvare sin tro.

• Tilskynd til åben debat og spørgsmål.
• Stil detaljerede spørgsmål om teorien for at udløse selvrefleksion.
• Søg hjælp hos folk, du stoler på, som tidligere har troet på de samme konspirationsteorier, og brug dem aktivt.
• Vær forsigtig, og brug forskellige kilder inden for emnet.
• Undlad at gøre nar. Prøv at forstå, hvorfor de tror på det, de tror på.
• Vis empati. Vedkommende er i virkeligheden ofte bange og utryg.
• Gå trinvist frem. Fokuser på simple kendsgerninger og logik i stedet for at forsøge at afdække hver eneste detalje.
• Pres ikke på. For meget pres kan have den modsatte effekt. Giv vedkommende tid til at fordøje det, du siger, og prøv så igen.

Vis empati, og stil spørgsmål. Stop spredningen.

Konspirationsteorier: Forbindelsen til covid-19

Covid-19 er en ny sygdom, der forårsages af et nyt coronavirus. Der er videnskabelig dokumentation for, at coronavirus generelt stammer fra dyr. Det er endnu ikke blevet bekræftet, hvilket dyr coronavirusset stammer fra (WHO, 2020).

Usikkerhed, frygt og covid-19-pandemiens kompleksitet har givet næring til flere konspirationsteorier om den. De forsøger at "forklare", hvorfor pandemien er opstået, og hvem der har fordel af den.

En global undersøgelse, der omfatter 28 lande, har vist, at mere end tre ud af 10 adspurgte mener, at en udenlandsk magt eller en anden magt bevidst forsøger at sprede covid-19-virusset (Gallup International, marts 2020).

Vær forsigtig – konspirationsteorier er vildledende: De ignorerer videnskabelige beviser, og de skyder med urette skylden på enkeltpersoner og grupper, der ikke er ansvarlige for pandemien. Del dem ikke.

• Påstande om, at virusset er kunstigt skabt (f.eks. i et laboratorium) af personer med en særlig interesse (f.eks. en reduktion af verdens befolkning).
• Påstande om, at virusset blev spredt bevidst, eller at dets naturlige spredning blev forøget kunstigt for at skade så mange mennesker som muligt (f.eks. gennem 5G-signaler).
• Påstande om, at vacciner og behandlinger bevidst holdes tilbage, så spredningen ikke standses, og så mange mennesker som muligt skades.
• Påstande om, at visse sundhedsforanstaltninger til bekæmpelse af spredningen af virusset bevidst anvendes for at skade eller kontrollere samfundet (f.eks. vacciner, masker).

Stol kun på bekræftede oplysninger. Hvis du er i tvivl, så lad være med at dele det. Stop spredningen.

Konkrete modforanstaltninger mod konspirationsteorier

Hvis du er sikker på, at du har identificeret en konspirationsteori, er det bedre at reagere på den end at ignorere den. Her er nogle konkrete måder, du kan gøre det på:

På de sociale medier:

• Kommenter med bekræftede oplysninger (f.eks. fra faktatjek-websteder)
• Del IKKE opslaget

På websteder og blogs:

• Kontakt forfatteren eller webadministratoren med bekræftede oplysninger, og bed vedkommende om at foretage de nødvendige rettelser
• Del IKKE webstedet eller blogopslaget

• Kontakt redaktionen
• Kontakt dit lokale/nationale presseråd eller din presseombudsmand
• Del IKKE materialet

Stol kun på bekræftede oplysninger. Modarbejd falske oplysninger. Stop spredningen.

Hvordan kan journalister fortælle om konspirationsteorier?

Pålidelige informationskilder er vigtige for at modarbejde spredningen af konspirationsteorier og misinformation. Journalister bør fortælle om konspirationsteorier på baggrund af bekræftede kilder og være meget opmærksomme på ikke at styrke dem. Det kan være en udfordring.

Når journalister fortæller om konspirationsteorier, bør de:

• Fremhæve de væsentligste fakta og ikke konspirationsteorierne i overskrifterne
• Gøre opmærksom på væsentlige fakta i brødteksten på baggrund af bekræftede oplysninger
• Advare om relaterede konspirationsteorier, der er i omløb, inden der henvises til dem
• Forklare, hvordan og hvorfor de er misvisende

Kredit til Michael Butter, medforfatter til COMPACT Guide to Conspiracy Theories, og John Cook og Stephan Lewandowsky, forfatterne bag The Debunking Handbook og The Conspiracy Theory Handbook.

Kilde: https://commission.europa.eu/strategy-and-policy/coronavirus-response/fighting-disinformation/identifying-conspiracy-theories_da