11 gode råd mod oppustet mave


Årsager til oppustet mave

I løbet af dagen føles maven tiltagende stor og luftfyldt. Det kan rumle og gøre lidt ondt, og det ledsages af enten diarré eller forstoppelse. Symptomerne opstår formentlig, fordi tyktarmens væg er mere aktiv end normalt. Så trækkes den så kraftigt sammen, at trykket stiger inde i hulrummet, og det udløser blandt andet mavesmerter.

Hvorfor det sker, ved man ikke, men stress og jag, kostvaner og motionsmangel er i søgelyset.

Mulighederne for en effektiv behandling er langt fra optimale, og mange gange ender det med, at man i større eller mindre grad må affinde sig med tilstanden. Men blot det, at en grundig undersøgelse hos lægen forsikrer dig om ikke at fejle noget alvorligt, først og fremmest tyktarmskræft, gør situationen mere tålelig.

Her er 11 forslag til, hvordan du kan undgå en oppustet mave:

  1. Sommetider er der en klar sammenhæng med bestemte fødevarer. Bønner er en klassiker. Mistænker du en fødevare, kan du udelukke den i nogle uger og se, hvad der sker.
  2. Mange rå grøntsager kan puste maven op, men maven plejer at vænne sig til dem i løbet af kort tid. Desuden er de sunde, så i første omgang skal du fortsætte med at spise disse fødevarer i rimelig mængde.
  3. Hold igen med større mængder af kaffe, te og sodavand.
  4. Mejeriprodukter kan danne luft i maven, hvis man har svært ved at nedbryde mælkesukker. Forsøg at skære ned på indtaget eller prøv nogle andre varianter.
  5. Spis langsomt. Uvanen med at sluge mad og drikke på ingen tid får dig også til at synke luft. Du spiser også for meget, da mætheden ikke får tid til at indfinde sig. Sluk for tv under måltidet og tal sammen i stedet, så spisetempoet falder.
  6. En overset årsag til oppustethed er, at man tygger meget tyggegummi og dermed synker luft. Kunstige sødemidler i tyggegummi kan også irritere maven.
  7. Motion og bevægelse er alle tiders for fordøjelsen, især hvis du generes af forstoppelse.
  8. Lever du en stresset dagligdag, kan du forsøge med afspænding som yoga, meditation, mindfulness eller lignende. Det vigtigste er at stresse af og komme i bedre balance med sig selv.
  9. Også personlige eller arbejdsmæssige problemer kan forværre tendensen til irritabel tyktarm. Det er derfor vigtigt at prøve at få bedre styr på den del af tilværelsen, selv om det kan være svært.
  10. Naturlægemidler med pebermynte mindsker luftophobningen, viser en samlet analyse af de kliniske afprøvninger.
  11. I svære tilfælde præget af forstoppelse kan lægen ordinere receptpligtig medicin.

Læs også mit indlæg om Maveflæsk og søvnunderskud.

Tak fordi du læste med! Skriv gerne en kommentar, hvis du føler for det. Kærligst, Olympia

EmediateAd


Net Orders Checkout

Item Price Qty Total
Subtotal 0,00 kr
Shipping
Total

Shipping Address

Shipping Methods